Forside
Familie historie
Rejse dagbøger
Galleri
Opskrifter
Om dette site
Nyhedsarkiv
Gæstebog
Kontakt
Sitemap

Om dette site

Baggrund
 
Hvorfor dog bruge tid på at lave sin egen Internet side? Det er der flere grunde til, for mig ihvertfald. En af dem er at pleje det internationale netværk, der er skabt gennem rejser. Det kan jeg holde i live, ved at udgive mine rejsedagbøger og billeder. Det giver altid dialog og en anledning til at holde forbindelsen vedlige.
 
Dermed er der også plads til at lufte et par af mine passioner, nemlig rejserne og fotografiet. Det er jo skønt at kunne vise sine billeder frem for et publikum, sammen med den historie der ligger bag. Kan rejserne inspirere andre, afmystifisere noget eller få andre afsted, er det jo helt perfekt.
 
Sitet bruges også til en række private projekter. Et af dem er projektet med at indscanne vore forældres nu 30-40 år gamle diasbilleder og få vore forældre til at indtaste historien bag billederne. Disse billeder og deres historie ligger således til disposition for resten af familien - forhåbeligt til stor glæde. De private projekter kræver særlig adgangskode. Kontakt mig gerne, såfremt du ønsker adgang.
 
Om Claus
 
Til hverdag er jeg senior projektleder (PMP) i KMD A/S og arbejder bla. med internet løsninger til stat og kommune. Jeg har været rundt omkring i min karierre og fået samlet lidt erfaringer ind. En af fordelene ved at lave sin egen internet side er også, at jeg midt i det udfordrende tænkearbejde, får tilegnet mig noget kompetence, der giver mig fordele professionelt. Og så er det sjovt.
 
Som nævnt elsker jeg at rejse, og elsker også at flytte mine grænser lidt. Det har faktisk altid resulteret i nogle fantastiske oplevelser. Mine sejlture med Bona Gratia, en 100 år gammel træbåd fra Århus, har inspireret mig til at tage duelighedsbevis og sejle i Øresund om sommeren - og senere på sejlferie i Thailand.
 
Aftenen før jeg drog til Island i 1999, mødte jeg Ane, og vi blev gift 21. februar 2004. Heldigvis har jeg fået en hustru, der deler de fleste af mine passioner, herunder at rejse og fotografere, og hun er ikke bange for at skubbe mig lidt mod grænsen og gerne over. Ane har også bidraget til dagbøgerne, billederne og med gode råd til siderne. Hun mener naturligvis at jeg bruger alt for megen tid foran computeren og bagved kameraet, og hun har jo ret. I 2005 fik vi så en dejlig søn, der efter en noget dramatisk start på livet, trives godt som intet var hændt (se og læs mere om det i fotogalleriet).
 
Tanken er at sitet skal bestå i sin form og med tiden fyldes med mere indhold og kun sporadisk udbygges med nye emner og funktioner. Har du forslag eller spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte mig.

Mit CV: Job

2007-        KMD A/S, Ballerup, Senior Project Manager (PMP)
2002-2007 NNIT A/S, Lyngby, Project Manager (PMP)
2000-2002 Novo Nordisk IT A/S, Lyngby, Product Manager
1998-2000 JBA Nordic A/S, Risskov, Account Manager
1997-1998 Errpege IBS A/S, Åbyhøj, Account Manager
1994-1997 EDB Gruppen A/S, Kolding, Salgskonsulent
1992-1994 Vendsyssel Data A/S, Gram, Sælger/Konsulent
1991-1992 Den Danske Bank A/S, Kolding, Bankassistent
1987-1991 Provinsbanken A/S, Kolding, Bankassistent
1985-1987 Provinsbanken A/S, Ribe, Bankuddannelse

Mit CV: Livsforløb

2011-2011 MSP - Managing Succesful Programmes
2010-2010 Introduction to CMMI v.1.2, Carnegie Mellon University
2006–2006 PRINCE2 Foundation & Practioneer (2006, 2011)
2003–2004 Project Manager Professional, PMI (Certificeret PMP)
2002-2002 NLP Leder Practitioneer
1996-2000 HD(A), Syddansk Universitet
1999-1999 Berlin Marathon 1999
1996-1996 Søfartsstyrelsens Duelighedsbevis, Søfartsstyrelsen
1990-1991 Merkonom grundfag, Kolding Købmandsskole
1985-1987 Provinsbanken, Bankassisent, Den Danske Bankforening
1982-1985 Højere Handelseksamen, Vejen Handelsskole
1973-1982 Folkeskole, 9. kl. afgangseksamen, Rødding Skole
 


Print siden
Copyright © 2009 Claus Jepsen