Rødding efter genforeningen
Rødding er beliggende i den nordlige del af Sønderjylland en halv snes km syd for den gamle grænsestation ved Foldingbro. Byen var således under Tyskland fra 1864 til 1920. Bedstefar, der var født i Kolsnap ved Vojens i 1878, var derfor indkaldt som tysk soldat under 1. verdenskrig og Mor, der er født i Rødding i 1908, gik derfor i tysk skole indtil Sønderjylland i 1920 stemte sig hjem til Danmark.
Befolkningen i byen bestod - som overalt i Sdr. Jylland - af en dansk-sindet del og en tysk-sindet del, der levede i bedste forståelse og tolerance med hinanden, selvom naturligvis de dansksindede fortrinsvis handlede i de forretninger, der ejedes af dansk-sindede og tilsvarende for de tysk-sindede del af befolkningen.
For vores vedkommende var der ingen tvivl om, at vi hørte til den dansk-sindede del. Vi handlede næsten udelukkende i de danskejede forretninger, og vi benyttede enhver lejlighed til at hejse Dannebrog til tops på den høje flagstang i vores have.
Sønderjysk sprog
Mormor var iøvrigt født i Rødding ved Viborg, så hun var jo indfødt dansker - "fra æ kongeriich" eller "fra æ gammel la'an" - som det hed på sønderjysk. Mormor talte ikke jysk, men rigsdansk, medens Bedstefar talte sønderjysk. Mor og hendes søskende talte normalt rigsdansk ligesom Mormor, men de kunne dog godt slå over i det sønderjyske, når lejlighed bød sig.
Det med sproget var jo tit til megen morskab for os andre, når der kom københavnere på besøg, f.eks. da Nan første gang var med hjemme i Rødding. Så kunne det tit være vanskeligt for de stakkels nytilkomne at forstå, hvad Bedstefar sagde på sit sønderjyske mål:
- Æ do sat? (Er du mæt)
- A ve gjan ha en bum (Jeg vil gerne have et bolsje)
- Wo'en hawer do å go i sko'el? (Hvordan synes du om at gå i skole?)
- Tøs do et te Kedde æ møj tolle? (Syndes du ikke at Kristian er meget godmodig?)
- Æ do ræj? (Er du bange / ræd?)
- Gist do et vennøvve'et (Kan du ikke lide det? / Gider du ikke?)
- Ka do no go sinne (Kan du nu gå roligt)
- Hun æ så møj en knøw bette piich (Hun er en meget dygtig (med gåpåmod) lille pige)
- Det var en grov glant avten (Det var en meget hyggelig/dejlig aften)
- Ka do lich tej æ liim (Kan du lige tage kosten)
- A æ u o æ ø i æ å (Jeg er ude på øen i åen)
- Møjn (Goddag / Hej / Farvel)
Også mine tanter Ingrid og Inger (Svend Aages og Holgers koner) mindedes ofte med stor fornøjelse første gang de var med i Rødding og blev præsenteret for Bedstefars sønderjyske sprog.
Sønderjysk mad
Også den sønderjyske mad var jo ikke altid lige det, man var vant til hjemmefra. F.eks. kød i surt til julefrokosten og grønlangkål med flæsk til nytårsaften. Især det sidste var tit noget af en overvindelse for de nye, indtil det var prøvet nogle gange. Og om morgenen var rugbrød med fedt og sirup en særlig lækkerbisken.
Rødding og omegn
Byen Rødding var handelsmæssigt centrum for et ret stort opland, og der var mange gode og fine forretninger. Den var opdelt af to hovedfærdselsårer, en nord-sydgående, "Kongevejen" mod nord og "Sønderallé" mod syd, og en øst-vestgående, der hed "Østergade" og "Vestergade". I skæringspunktet midt i byen lå Torvet med Rødding Hotel, hvor der også var krostue, og hvor Bedstefar ofte gik ned og fik sig et slag "Ska'et", når der var tid til det.
Både mod øst og vest var terrænet nogenlunde fladt uden særlige stigninger, medens både Sønderallé og Kongevej tik ret stejlt opad nede fra torvet.
Mod nord lå i byens udkant vandtårnet på toppen af bakken, og derfra gik vejen til Hjerting og videre til Foldingbro og stationsbyen Brørup. Rødding havde i øvrigt tidligere selv været stationsby, idet der havde været en privatbane fra Rødding til Gram og Vojens og videre til Haderslev. Den blev nedlagt omkring 1940, men jeg kan da huske at have set toget på Rødding station, og har formentligt også prøvet at køre en tur med det.
Mod øst kom man i byens udkant forbi Rødding Borger- og Realskole og videre til nabobyen Jels med de 3 smukke Jels-søer, der var et yndet udflugtssted for bade- eller fisketure eller en kop eftermiddagskaffe i skovpavillonen ved Jels Voldsted, hvor der også kunne lejes robåde og købes fiskekort. De 3 søer, der var indbyrdes forbundet med kanaler, som man kunne stage sig igennem, var gode Gedde-søer, og adskillige Gedder er herfra hjembragt i rygsækken til stegepanden derhjemme.
Mod syd gik vejen op ad Sønderallé, hvor vi boede lige overfor posthuset og videre op til Sommerlyst skov, hvor jeg tilbragte meget af min tid med at bygge huler, klatre i træer og finde fugleredder. Videre gik vejen sydover til Brændstrup og Gram byer.
Mod sydvest lå Røddinggård med sin store mølledam, hvor både børn og voksne løb på skøjter om vinteren. For naturligvis var det jo frostvejr og sne om vinteren dengang! Ofte var det betydeligt koldere end de voksne brød sig om - i vintrene 1941 og 1942 ned til -25-30 grader - og da det var meget knapt med brændsel under krigen, var der tit meget koldt i stuerne.
Mod vest gik vejen til nabobyen Sdr. Hygum og derfra videre til Ribe. I klart vejr kunne man fra Præsteskoven nordøst for Rødding se tårnet på domkirken i Ribe over 20 km borte.
Besættelsestiden i Rødding er nærmere omtalt i Historisk Årbog 1985 for Rødding Kommune, ligesom forskellige træk fra Røddings dagligliv er beskrevet i Mette Fog Petersens bog: "Sønderjyder".