Mine fritidsinteresser i Rødding var hovedsagelig fugle, sommer fugle og dyr. Fugle og dyr kunne studeres hele året i naturen, medens sommerfuglene jo måtte hvile om vinteren. Jeg færdedes meget alene i naturen og fandt fuglereder, vibereder på marken og reder af drossel, gærdesmutte, skovduer og mejser i Sommerlyst skov.
Om vinteren løb vi på skøjte på Røddinggårds mølledam og kælkede eller løb på ski i en grusgrav, for der var nogle stejle skrænter eller løb på ski oppe i skoven, hvor der var mere fladt, og hvor sneen kunne ligge som tykke puder på grenene i den tætte underskov.
Om vinteren gik vi drenge også til gymnastik en gang om ugen omme på højskolen, og en anden aften gik vi til førstehjælpskursus.
Spejder
Jeg var også grøn KFUM-spejder, medens jeg var i Rødding. Til at begynde med havde vi ikke noget fast lokale, så vi holdt patruljemøder på skift hos hinanden. Senere fik vi et lokale i præstegården, og så holdt vi naturligvis vore møder der.
Foruden møder havde vi også mange gode ture og lejre. F.eks. kan jeg se af min brevveksling med Far, at vi engang travede med oppakning til Ribe og tilbage igen på én dag, en tur på 2 x 20 km. Jeg var også med i korpslejren i Sønderborg i 1946, en stor og spændende oplevelse med deltagelse også af udenlandske spejdere. Det var på denne lejr, at jeg på et natløb for første gang erfarede, at rådne træstubbe kan udsende et fosforscerende lys om natten, så de bliver helt selvlysende.
Jeg kan huske en lille historie, der blev fortalt om biografdirektørens søn, lille Marinus (faderen hed også Marinus, så han blev kaldt store Marinus). Nå - men lille Marinus skulle jo også være spejder, da han blev stor nok. Han var godt nok lidt pjevset og var måske ikke så rask på det, som de fleste af os andre. Det var før vi fik det fælles spejderlokale, så da han førstes gang skulle have patruljemøde derhjemme, var hans forældre måske lidt usikre på, hvordan sådan noget foregik, og de spurgte derfor lille Marinus om de skulle servere noget. Lille Marinus havde vist ikke været med til ret mange møder endnu og var derfor heller ikke helt kendt med det, så han svarede: "Ja-a, hva' om vi starter me'en lille glas vin?" Forældrene, der heldigvis ikke var uden humoristisk sans, fortalte selv historien, som hurtigt blev kendt rundt i byen.
Biografen
Forældrene, Petra og Marinus Hartmann, drev som sagt byens biograf, der også nok er en omtale værd. En børnebillet kostede så vidt jeg husker 50 øre, og inde i biografen var de tre forreste rækker unummererede og beregnet til børn, mens de nummererede sæder længere tilbage var for voksne. Alle sæder var upolstrede træsæder.
Der var naturligvis altid en farlig larm på de forreste rækker, især før forestillingen begyndte, og når det sommetider blev for slemt, kom fru Hartmann ind og lovede os, at Marinus ville komme ned og smide alle os børn ud, hvis ikke vi opførte os ordentligt. Det hjalp som regel lidt på larmen, selvom det ikke altid var muligt helt at undertrykke forventningens glæde.
Sommerfugle og dyr
Interessen med sommerfugle startede i sommeren 1943, da jeg var på en lang cykletur med Far og nede i Gedser hos onkel Vilhelm fandt en Fyrresværmer, der er en ret stor natsommerfugl. I de følgende år samlede jeg mange sommerfugle, dels hjemme i haven og dels rundt omkring i mark og skov. Jeg tror, at der dengang var mange flere forskellige sommerfugle, der var almindelig, end der er i dag, og jeg fik efterhånden en temmelig stor samling. Det er da i dag mange år siden, jeg har set f.eks. den store Ligustersværmer, der før var så almindelig, og liges sådan Bjørnespinder, Dueurtsværmer og Snerresværmer. .Og en stor flot dagsommerfugl som Sørgekåben tror jeg ikke, jeg har set siden i Rødding.
Min samling var smukt opsat i rigtige insektkasser med glaslåg, som jeg havde fået lavet hos vores lokale snedker.
Jeg havde også en samling af udpustede fugleæg og en samling af andre naturfundne ting såsom uglegylp, rovfuglegylp, og kogler, der var behandlet af Mus, Egern og Spætte. Og en gang fandt jeg i en mose oppe bag Sommerlyst skov et helt rent og hvidt kranium af en Bæver. Det har jeg i øvrigt stadigvæk stående på en fylde i mit værelse. Jeg havde også en pæn samling af udstoppede fugle, som jeg dels selv havde fundet og fået udstoppet og dels havde fået til jul og fødselsdag.
Særlig husker jeg to meget smukke eksemplarer af henholdsvis Tårnfalk og Spurvehøj, som jeg fik af henholdsvis onkel Svend Aage og af Far til jul. Da jeg havde afsluttet min skolegang i Rødding, syntes jeg ikke at jeg kunne blive ved med opbevare alle disse samlinger, og jeg forærede derfor en del af det til skolen.