Og pigerne?
Selvfølgelig var der også de normale skoleforelskelser. De fleste naturligvis i dyb hemmelighed og på passende afstand! I første omgang jeg tror, det må have været i 5. klasse - en yndig lille pige, der kom fra en nærliggende landsby, og som jeg tilfældigvis kom til at følges med helt frem til studentereksamen i Ribe, men det var vist kun i 5. klasse, at det var hende, der var nr. 1 på hitlisten. Jeg tror ikke, at hun nogensinde vidste noget om det, men vi mødtes jo da stadigvæk til studenterjubilæer og skriver da også julekort sammen.
Med derefter var der jo mange afstandsforelskelser, men en enkelt i de sidste par år i Rødding blev mere konkret og gensidig, om end meget sky og genert. Når vi skulle i biografen kunne det foregå på den måde, at vi stod i hver sin klynge foran de udstillede biografbilleder, jeg med drengen og hun med pigerne, og jeg sørgede så for, at hun kunne høre mig sige til en af drengene, at jeg ville i biffen i aften. Hvis jeg så kom først, sørgerede jeg for at sætte mig sådan, at der vag nogle ledige sæder lige foran mig, og når hun så kom, så satte sig naturligvis lige foran mig. Og omvendt hvis det var hende, der kommer først. Når lyset så var slukket og jeg under filmens spænding lænede mig lidt frem, kunne jeg holde hende i hånden, som hun selvfølgelig havde lagt om bag sig. Og hvis vi bagefter kunne slippe fri fro de andre kunne jeg få lov at følge hende hjem, og vi kunne kigge stjerner sammen på vejen. Jeg kunne også lægge et lille brev i hendes overtøj henne på skolen, hvis jeg havde først fri. Brevet var rullet sammen og lagt inden i et tomt messingpatronhylster, så hun let kunne mærke at der lå noget i lommen.
Hendes lillebror var i øvrigt så tarvelig at fortælle i skolen, at hun havde et billede af mig stående hjemme på sit værelse. Og min mormor skældte mig ud, når jeg kom senere hjem end forventeligt, og sagde at jeg skulle holde mig fra den slags piger!
Det havde nok været mere velset, hvis jeg havde interesseret mig lidt for landsretssagførerens datter, der boede skråt overfor os lidt længere ned af vejen. Men det gjorde jeg nu ikke, selvom man prøvede at bringe os sammen ved at invitere til eftermiddagskaffe et par gange, da vi var en 15-17 år, og selvom vi faktisk havde leget sammen i 8-9 års alderen. Det sidste medførte, at mine skolekammerater dengang drillede mig noget med at synge "Ole og Eva de havde det så godt, og så fik de tvillinger, og det var Knold og Tot". Det medførte naturligvis rasende forfølgelser af de formastelig trusler som "do ka bar' vent dæ, do".
Nå, da jeg kom til Ribe, blev der naturligvis andre piger at se efter, mere eller mindre alvorligt, og da jeg derefter flyttede til København for at læse videre, var der igen nogle nye, og så blev det jo alligevel alvor til sidst.
Sommerferier
De første år, medens Mor og Far endnu var gift, var vi vist altid i Rødding hos Mormor og Bedstefar i sommerferierne, men efter at Mor og Far blev skilt i efteråret 1941, flyttede jeg med Mor til Rødding, hvor vi boede hos Mormor og Bedstefar, og jeg holdt nu sommerferie hvert år sammen med Far i de 14 dage, hvor han havde ferie. Og efter hver ferie lavede Far et lille album med billeder fra ferien og sommetider med en lille dagbog.
Det første år, i 1942 boede vi på et hotel ved Kelstrup strand. Jeg husker, at jeg fik et flot sejlskib, som jeg kunne sejle med i den snor fra en badebro ved stranden. Men en dag gik det alligevel galt, og det flotte sejlskib slap fra mig og drev til havs. Det var jo ikke så godt, så jeg skyndte mig at få fat i Far, og da det ikke var længere ude end at vi kunne se det endnu, fik han fat i en robåd, og så roede vi til havs og fik efter en længere tur hentet mit flotte sejlskib.
I 1943 var vi på en længere cykletur. 1. dag gik fra Ørholm sydpå langs Køge bugt til Store Heddinge. Næste dag så vi Stevns Klint og Højrup Kirke og cyklede videre over Rødby havn til Vemmetofte Kloster, som vi besøgte, og så videre mod syd over Præstø til Møn og helt ud til Møns Klint. 3. dag var vi på spadseretur rundt på klinten, både for oven og nede ved stranden og vi cyklede så videre over Bogø til Falster og ned til Gedser, hvor vi nød livet nogle dage i onkel Villhelms sommerhus ved Gedser strand, og vist også var en tur med færgen "Danmark" til Warnemünde. Onkel Vilhelm var jo kaptajn på færgen. Efter et par dage i sommerhuset kørte vi til Nykøbing, hvor vi besøgte onkel Alfred, og hvor jeg en aften fandt en Fyrresværmer siddende på hans flagstang. Den blive starten på min sommerfuglesamling, som jeg havde megen fornøjelse af at samle i de følgende år. Fra Nykøbing gik turen videre til Vordingborg, hvor vi så det brømte Gåsetårn. Næste dag cyklede vi over Næstved til Korsør og tog færgen til Nyborg, hvor vi overnattede. Sidste dagsrejse gik så over Fyn, hvor vi så H. C. Andersens hus i Odense og Odinstårnet ved Middelfart inden vi skiltes i Fredericia, hvorfra jeg var med tog til Vejen og derfra med rutebil hjem til Rødding.
I 1944 var vi på et badehotel ved Vejby strand i Nordsjælland. Vi cyklede naturligvis frem og tilbage, og var undervejs bl.a. inde at se Frederiksborg Slot.
I 1945 var vi på cykel til Lumbsås Hotel ved Sjællands Odde (dagbog er indheftet i det lille fotoalbum, som Far altid lavede efter vores sommerferier). I 1946 var vi på cykletur fra Skanderborg til Skagen. Undervejs var vi oppe på Himmelbjerget og vi sejlede den smukke tur herfra og ind til Silkeborg. I 1947 var vi i Norge. Vi fløj frem og tilbage fra KØbenhavn til Oslo go rejste så rundt med tog, rutebiler og rutebåde. Det var naturligvis en meget stor oplevelse både det at komme op at flyve og det at se noge så helt forskelligt fra Danmark. De nærmere oplevelser fremgår af den dagbog, som Far heldigvis førte under hele ferien.
I 1948 var vi på Femmøller Badehotel på Mols, og i 1949 var vi på vores sidste tur sammen. Den gik til Højers Hotel i Allinge på Bornholm, hvor vi på vore cykleture rundt på øen så en natur, der var helt anderledes, end vi havde set på vore mange andre ture rundt i Danmark.
Og hermed var det så slut på mine dejlige sommerferier sammen med Far, - ferier, der spændte fra Gedser til Skagen, og hvor jeg fik sat mange froskellige steder af vort land, og endogså kom en tur til Norge, og ferie, der bragte os i et meget nært forhold til hinanden, og som jeg altid vil mindes med den allerstørste glæde og taknemlighed, ikke mindst når jeg kigger i de små album, som Far altid lavede efter vores ture.