Onsdag, den 16. april 2003
Dagen startede med lidt tømmermænd, da der kom Tequila på bordet i går aftes på ”The Mask” bar, hvor vi afsluttede vor hyggelige fællesspisning.
Vi skulle tidligt op. Dagens program var at besøge ”Merkato”, der er Afrikas største åbne marked. Hver dag tager 2 mio. etiopier herud for at handle. Vi havde arrangeret en tur sammen med nogle andre danskere og fået en lokal studerende til at være vores guide. Det viste sig at være en rigtig god ide. Vi var mange gange blevet advaret mod lommetyve på markedet, så vi havde kun det mest nødvendige med og oplevede ingen problemer.
Vores guide fortalte at han ville vise os klædemarkedet, fletkurve- og keramikmarkedet, krydderimarkedet, deres genbrugsområde og antik boderne. Ifølge ham ville så have set omkring 5% af området, og vel at mærke den mest interessante del.
Sikken et kaos. Mellem den allestedsnærværende trafik gik folk og æsler højt belæsset ind imellem hinanden. I det små gyder sad illegale sælgere og solgte deres kartofler, ingefær og peber, mens vi måtte zigzagge udenfor. Når det lokale politik kom forbi, pakkede de deres sække og forsvandt på ufattelig kort tid. Dem der ikke kom væk i tide fik konfiskeret deres varer. Vi formodede det var for at beskytte dem, der havde lejet en stand.
Markedet var overvældende og det var utroligt at forestille sig at her kunne være mere fyldt. Guiden oplyste at der i dag ikke var ret mange mennesker.
Om lørdagen ville her være fuldstændigt fyldt og vi ville ikke kunne bevæge os en meter. Han gik foran os og talte uafbrudt på amharic til folk, forklarede om os og gav os dermed muligheden for at tage fotos, uden folk flygtede bort eller skulle have penge. Det var en meget fin service.
Halsen blev rusten og hosten satte ind, da vi kom forbi krydderibjergene med kanel, paprika, peber og kardemomme. Dem der fik smagsprøver rakte hurtigt ud efter vandflasken, for det var ikke sarte sager der blev serveret. Vi så også hvordan de lavede kurve og koste af strå og pinde, og forsatte ind i deres genbrugsområde, hvor jern blev omdannet til olielamper og olietønder banket ud, så de kunne bruges igen.
Der blev indsamlet flasker, plastik og pap, der alt sammen blev sat i stand, renset og repareret og solgt igen.
Det var godt at se noget genbrug, og det var også godt at se, at nogle af de lokale trods alt har entreprenør ånd og vilje til at ændre på deres håbløse situation.
Resten af dagen brugte vi på at købe flybillet til Malin så hun kunne tage med den første tur til Lalibela. Vi valgte en afslappende afslutning på eftermiddagen og aftenen, for at samle kræfter til den kommende 6-dages tur.
Vi tog ind til FN for at hente Jørgens penge og for at ringe hjem og sende e-mails en sidste gang, da vi jo ikke ville have adgang til telefon- eller internetforbindelse den kommende uge.
Derefter blev det til pakning af bagage, pengeveksling, møde med arrangøren og ellers en stille aften i det nydelige vejr.