Christa Jepsen - Kjestine Margrethe og Hans Lauesen Adamsen

Mine oldeforældre, Kjestine og Anders Brink, Skibelund – Ålkjær, Nustrup Sogn. De får 10 børn, 5 drenge og 5 piger. Anders arbejder på Gram Teglværk, han går frem og tilbage hver dag, ca. 8 – 9 km hver vej. En af døtrene hedder Kjerstine Margrethe Brink, (min mormor).

Mine andre oldeforældre, Else Kathrine og Hans Adamsen, Gabøl hede, Nustrup sogn, får en søn (jeg ved ikke om de fik flere) han hedder Hans Iversen Adamsen (min morfar).
Kjestine Margrethe Brink og Hans Iversen Adamsen bliver gift og overtager husmandsstedet på Gabøl hede. De får 7 børn, 5 drenge og 2 piger.

IMG: Kjerstine Margrethe Adamsen (min mormor) og Hans Iversen Adamsen (min morfar)

Den ældste søn, Niels, falder i 1. Verdenskrig. Den yngste af pigerne, min mor Else Kathrine Adamsen, bliver født den 8. september 1908. Da min mor er 15 år dør hendes far af tuberkulose.

IMG: Kjerstine Margrethe Adamsen (min mormor) og Jakob Christian Adamsen