Den 21. april 1938 blev jeg født. Min fars forretning gik dårligt, da der var begyndt at komme gummihjul og ingen fik lavet de gamle træhjul mere, så han lukkede sit karetmagerværksted i Kastrup og fik arbejde på Gram savværk. Efter min mormor’s død i 1940 flyttede vi til Hindballe mellem Gram og Rødding, i aftægtshuset til Jacob Adamsens gård.
IMG: Mig - 3 år
Den 13. juni 1941 blev min søster Gurli født, det husker jeg ikke, men til min 5 års fødselsdag fik jeg en lille bror, Hans Peter blev født den 20. april 1943, dagen før min fødselsdag. Han blev døbt i Rødding sognekirke og vi kørte i hestevogn. Jeg kunne ikke forstå at han ikke skulle døbes i den pæne kirke (Frimenighedskirken).
Under krigen havde min far en masse kaniner, ca. 100 stk. Han solgte nogle, og vi spiste mange, det var sikkert billigt kød under krigen. Han dyrkede også tobaksplanter, men det var kun til eget forbrug. Vi havde også en ged, men jeg kunne ikke lide gedemælk. Af og til skulle jeg trække den ind, når det blev aften. Når vi kom til skuret skubbede den mig ned i møddingen.
Huset var meget koldt og fugtigt. Der blev fyret i kakkelovn og så komfuret, så det var kun varmt de to steder. Vi flyttede til Gram i 1943. Vi kom til at bo i en lille lejlighed på 1. sal på et nedlagt landbrug, hos en gammel dame. I lejligheden var ikke indlagt vand og hvad værre var, der var heller ingen afløb, så min mor måtte bære alt vandet op og også ned igen. Det må have været hårdt med 3 børn.
Mor tog et kursus i syning på 1 år og begyndte at sy for folk, så kunne hun jo være hjemme hos os. Vi børn skulle have vores støvler stående i lo’en og en morgen jeg kom og skulle i mine støvler var der en mus i den ene, jeg skreg højt og havde mareridt over det bagefter.
I april 1945 skulle jeg begynde i skolen, men det kunne vi ikke fordi skolen var besat af tyskere, så vi måtte vente til efter sommerferien.
IMG: Gurli, Hans Peter og Christa
I 1947 købte mine forældre en stor byggegrund på Østerled. Først byggede min far et værksted med grisesti og så fik vi en gris, som vi slagtede til jul. Man havde ikke fryseboks dengang, så man måtte koge kødet hen i glas eller salte det. Næsten alle huse havde et saltkar til saltning af kødet. Det var et stort arbejde at slagte dengang, og det smagte jo heller ikke så godt.
Året efter byggede vi hus med Arbejderlån, men betingelsen var at 1. sal ikke måtte indrettes de første år. Selvom vi alle boede i stueetagen fik vi jo meget mere plads end vi var vant til. Vi fik en dejlig stor have, og der var mange børn på gaden vi kunne lege med. Min far fik værksted i kælderen, der arbejdede han i næsten al sin fritid. Han lavede møbler og køkkener for folk, han holdt næsten aldrig fri, han lavede også mange af vore julegaver. Han elskede julen, og gemte altid juletræet for os, vi fik det først at se når det var tændt.
Så snart vi måtte bygge 1. salen ud gik min far i gang, og vi lejede det ud til et ungt par, et stykke tid, men ikke ret længe for der var ingen bad og WC’et var i kælderen. Vi fik ikke badeværelse før efter jeg var flyttet hjemmefra, så det var etagevask og når der blev vasket storvask en gang om måneden blev der varmet vand i gruekedlen og så kom alle i bad i en stor zinkbalje en efter en, min far til sidst. En gruekedel var et stort indmuret kar, man kunne fyre op under til vask og slagtning.
I huset på Østerled var der ikke den store rigdom, vort møblement i stuen var et gammelt spisebord 4-6 stole, en klubstol og en divan. Vi fyrede i kamin i stuen og komfur i køkkenet, i de andre rum var der ingen varme. Efterhånden fik vi flere og bedre møbler, alle mennesker fik det bedre i de næste år, det begyndte at gå fremad efter krigen.
Det bedste vi tre skolebørn vidste, var om vinteren når vi kom hjem fra skole og en gang imellem havde sparet sammen til en flødekage, det var råhygge. Det skete ikke ret ofte, vi fik ikke ret mange penge, og ikke fast lommepenge.
Da jeg blev 12 år blev jeg KFUK pigespejder, det var en dejlig tid. Vi kom på sommerlejre og ture, det foregik mest på cykel, men det var sjovt når vi en weekend cyklede ned i et sommerhus i Djærnes og hjem igen søndag. Et år var jeg på landslejr på Sjælland, det var den største lejr, der nogensinde havde været i Danmark, vi var 8.000 spejdere. Det er ikke mange efter nutidens målestok. Engang lå vi i bivuak i Gram skov, dvs. vi byggede hytter af grene ude i skoven og skulle så sove i dem. Det havde spejderdrengene fundet ud af og ville rigtig forskrække os. Det lykkedes også, de vækkede os midt om natten og havde hængt et udhulet græskarhoved med lys i op i et træ. Vi var rædselsslagne.
Mens vi var børn var vi ofte på ferie hos moster i Tirslund, det var på en gård og det var dejligt. Der var store fætre og kusiner, de var ca. 15 år ældre end jeg, så vi blev meget forkælet. Jeg var også næsten hver sommer på ferie hos mine bedsteforældre, de boede i aftægtshus lige ved siden af gården. Der var også mange fætre og kusiner at more sig med.
Engang Gurli og jeg var på ferie hos vore bedsteforældre blev vi uvenner med vor bedstemor, vi var nok 13 og 15 år. Vi sagde til bedstemor at nu ville vi ikke være der længere og at vi cyklede hjem. Klokken var da ca. 21 da vi kørte, og da det blev mørkere blev vi lidt betænkelige, men nu var det jo kun om at komme fremad. Da vi kom hjem var vore forældre gået i seng og vi måtte kaste grus op på vinduerne for at vække dem. De blev noget forbavsede da de så os, men jeg kan ikke huske at de blev vrede. Jeg har bagefter tænkt på vore bedsteforældre, hvor må de have været urolige, mine forældre havde ingen telefon, så de kunne ikke ringe og høre om vi var kommet godt hjem.
Jeg var med skolen på tur til København, det var en stor oplevelse. Jeg havde aldrig været i en større by end GRAM. Vi så en masseting og var i Tivoli. Vi havde en tysklærer der var lærersøn fra Bornholm, han var meget stolt af sin ø og ville gerne have at vi skulle se den. Han fik arrangeret at vi blev det første hold fra Gram skole der kom til Bornholm. Det var en meget spændende tur, vi var også på besøg på hans gamle skole.
IMG: Gurli, Christa, Margit og Hans Peter
I 1951 fik vi en lillesøster, Margit, så nu var vi 4. Da min mor begyndte på arbejde igen (man havde ikke ret lang barselsorlov) stod hun meget tidlig op om morgenen, hun skulle begynde på Tæppefabrikken kl. 7, men før hun tog af sted havde hun ordnet Margit og pakket hende i barnevognen. Vi skulle så køre hende op til den familie der passede hende inden vi gik i skole, så det var bare med ikke at falde i søvn igen.
Vi havde nogle dejlige kammerater på gaden, vi hjalp altid hinanden, også når der skulle gøres noget der ikke var så spændende. Om foråret skulle der pilles spirer af kartoflerne, der var ikke sjovt at sidde alene i kælderen og gøre det. Så gik vi sammen og ordnede først kartofler det ene sted og bagefter det andet sted, så sang vi og fortalte historier imens, så gik arbejdet hurtigt fra hånden og så var det jo ikke så galt.
I efterårsferien tog vi rundt på gårdene og samlede kartofler op på marken. Vi fik 7-8 kroner for en hel eftermiddag, og vi holdt først fyraften når vi ikke mere kunne se at arbejde. Vi havde en dejlig barndom, der var ikke for mange penge, men vi har aldrig savnet noget.
-:-:-:-:-:-:-:-:-:--:-:-:-:-:-:-:-:-:--:-:-:-:-:-:-:-:-:--:-:-:-:-:-:-:-:-:-
Min mor døde den 29. januar 2004, hun sov stille og fredeligt ind.
Bisættelsen fandt sted den 4. februar 2004.