Forretningen gik stadig meget godt, vi solgte cykler, knallerter og symaskiner. Vi havde ca. 30 knallerter, 100 cykler og ca. 20-25 symaskiner på lager. Vi var begge i butikken, Karl reparerede også og jeg passede regnskabet. Vi havde skoledrenge der hjalp til efter skoletid i værkstedet, de ville gerne tjene nogle lommepenge, og de havde jo frikort.
IMG: Forretningen set fra Nord
I foråret og sommer var det mest de to-hjulede vi solgte, men i efterår og vinter var det mest symaskiner.
Dengang var der ikke så mange damer der havde kørekort, så vi kørte ud med maskinerne og gav undervisning i at bruge dem. Det var efter lukketid, men det var sjovt at komme ud til folk.
Det var også interessant og se hvordan de boede. Det kunne godt tage hele aftenen, vi skulle jo også have tid til en kop kaffe og lidt snak. Det var nyt med zig-zag maskiner og senere overlock. Efterhånden blev det til undervisning i forretningen.
I 1970 købte vi campingvogn . Den stod fast i Børsmose i flere år. Der var vi så hver weekend fra Påske og til pladsen lukkede i september. I 1971 blev Karl brandkaptajn og kom på brandskole. Det tog meget tid med brande, møder mm. så jeg måtte ofte selv tage mig af butikken.
IMG: Forretningen med nye skilte
Det havde også mange fordele, f.eks. havde vi fri teaterbilletter.
Dengang var teaterlivet i Rødding meget livligt, efter teater var der smørrebrød og dans til kl. 2. Det var teatre på turnè. Man kunne så købe billet til minimum 4 forestillinger. Et år var der 12 forestillinger og vi havde fri billetter til alle.
I de år gik vi meget ud, der var mange fester, i Brandværnet, i Handelsforeningen og Cykelhandlerforening.
I 1975 tog Karl og jeg på den første charterferie sammen med et par venner til Mallorca. Det var begyndelsen på vort rejseliv.
Den længste rejse var i 1991, hvor vi besøgte Karls familie i Canada, da lukkede vi i 3 uger.
Vi havde også husdyr, en kat, der næsten altid havde killinger, og en hund, Pjevs, der var en cockerspaniel. Det var alle tiders hund, den gik over gaden i fodgængerfeltet også når den gik alene. Helle havde fisk og Marianne fugle en overgang. Vi havde også næsten altid lopper med alle de dyr. Der var meget liv i huset i disse år , der var altid kammerater på besøg og det var sjovt og festligt.
IMG: Claus og Pjevs
Efterhånden som de forskellige flyttede hjemmefra blev her meget stille, men vi følte det ikke så meget, da vi havde meget travlt i hverdagen. Der gik jo også nogen tid med at flytte for den ene eller den anden og måske male lidt i en lejlighed eller værelse. Efterhånden begyndte vi jo også at få børnebørn og de skulle jo også passes gang imellem.
I 1993 fik Karl en meget dårlig ryg og kunne ikke arbejde længere, så vi besluttede at lukke forretningen og gå på efterløn. Vi lukkede forretningen d. 25. okt. 1993, præcis 37 år efter at vi åbnede den. Karl var da 63 år. Han fik det meget bedre i ryggen efter nogle behandlinger.
Nu skulle vi så til at finde ud af livet uden arbejde, det var ikke så svært som vi havde troet. Karl begyndte at spille violin igen, det havde der jo ikke været tid til. Han har spillet i Sønderjyllands amatør symfoniorkester og nu i Haderslev Byorkester.
Jeg begyndte på VUC i Gram, det har jeg haft meget glæde af. Jeg genopfriskede mit engelsk og meget mere. Jeg har været på en del ture med skolen, jeg lærte mange nye mennesker at kende og det var jo dejligt. Vi går begge til gymnastik, på hver sit hold.
I 1998 købte vi ny campingvogn og nyder at campere igen når vejret er godt og vi cykler en del. Vi rejser en del, det synes vi er skønt enten det er i udlandet eller når vi besøger vore børn der alle er et godt stykke hjemmefra.
- Bente er gift med Jens Chr. Larsen i Ålbæk ved Skagen og har Marianne og Joakim.
- Helle er gift med Svend Nielsen i Broager. Hun har Rasmus, Mikkel, Marie og Sofie fra tidligere ægteskaber.
- Marianne var gift med Palle Weiss i Horsens og har Kenneth og Thomas.
- Vi mistede desværre Palle i 2001, han døde af en tumor i hjernen.
- Claus bor sammen med Ane Hansen på Frederiksberg.
24-05-2003
Christa Jepsen