Onsdag, den 23. april 2003
Vi pakkede vor bagage sammen i hotellets minibus og blev kort efter morgenmaden kørt ud til Gondars turistattraktion, de gamle paladser i byens udkant. Vi ankom lidt før åbningstid og det var en stor fordel. Dels var vi de eneste turister på området, dels fik vi direktøren selv som guide.
De seks paladser er bygget i perioden 1632-1855 hvor byen var Etiopiens hovedstad. Det første og mest imponerende palads blev bygget til Kong Faisal og havde blandt andet en indisk og en egyptisk arkitekt. Andre paladser var i en helt anden stil med store hestestalde, løvebure og festsale.
De fleste af paladserne var nænsomt restaureret og heldigvis havde hovedparten nogenlunde overlevet religiøse stridigheder, den italienske besættelse og englændernes bombardement. Et af paladserne blev brugt som byens bibliotek og et andet var ved at blive indrettet som udstillingscenter. Det var godt at se, at bygninger blev brugt og stadig vedligeholdt med kærlig hånd.
Vi fortsatte ud mod lufthavnen og stoppede ved det religiøse bad ”Timkat”, der hvert år i midten af januar fyldes med vand for at fejre Jesu dåb. Det var interessant at gå nede i badet og se, hvorledes træerne på væggenes side kæmpede for at gro i den ellers tørre jord. Efter en lille time fortsatte vi til lufthavnen blot for at opdage at flyet var 1,5 time forsinket.
Sidst på eftermiddagen landede vi i Addis Ababa og blev uventet afhente af Gebruk, der jo havde arrangeret turen for os. Det var en fin service. Det var skønt at komme i bad og få vasket alt støvet ud og vi var ikke sene til at blive enige om at aftenens middag skulle indtages i en af Sheratons restauranter.
Hotel Sheraton er i øvrigt officiel dansk æreskonsulat, da hotellets direktør som er af dansk/fransk oprindelse, er udnævnt til æreskonsul. De praktiske opgave med behandling af asylansøgninger og lignende foretages dog på den norske ambassade, da det jo ikke passer sig at have fattige somalier på flugt stående i foyeren på Sheraton.
De var nok heller ikke kommet ind, for man skal igennem et røntgen apparat som i lufthavne blot for at komme ind i receptionen. Nok et krav fra de mange amerikanske forretningsfolk. Sheraton er i øvrigt ejet af Etiopiens rigeste mand, der er af egyptisk/etiopisk oprindelse, som har tjent sin formue gennem guldmine- og oliedrift. Heldigvis investerer han noget af de i landet.
På vej til restauranten hilste vi på en dansk ingeniør fra Carl Bro, der var her med sine to små børn. Senere da vi spiste, hilste vi også et dansk ægtepar med fire børn, der nød en aften på hotellet inden den ældste datter skulle rejse hjem til Danmark. Det gav mig en indikation om, at det ikke er umuligt at bo herned selvom man har mindre børn.
Efter en virkelig god middag, fortsatte vi til et eksotisk spisested kaldet ”Fasika”, hvor vi smagte mere af honningsnapsen ”Tej” og nød de optrædende etiopiske dansere. Hvad de kunne med deres kroppe var vildt fascinerende. Endnu engang kunne vi bekræfte os i, at i dette land bor nogle af de smukkeste mennesker på kontinentet. Det var en dejlig oplevelse at få, inden vi trætte tog hjem.