Mandag, den 21. april 2003
Uklare meldinger prægede dagen fra morgenstunden. Vi var alle tre overbevidste om at vi skulle bryde op for at gå til en anden lejr. Vi pakkede derfor teltene ned og læssede dem i bilen, i den tro at den ville køre det hele til den næste lejr.
Jeg spurgte kokken ”Mengistu” om dagens program, og han nævnte at vi skulle gå 6-8 timer, hvilket jo blot bekræftede vor antagelse. Et par kontrolspørgsmål overbeviste os om at det ikke var korrekt.
Det var nærmest op til os, hvor vi ville hen. Chaufføren blandede sig og meddelte at bilen ville blive her i lejren og vi skulle på rundt 2 gange 3 timer i løbet af dagen og overnatte samme sted igen. Ture til andre lejre ville der ikke være tid til. Her følte vi os en smule snydt, men accepterede og slog vore telte op igen.
Min kvalme var ikke så slem her til morgen, men maven og svimmelheden drillede stadig og jeg var lidt afkræftet. Jeg valgte derfor at blive i lejren, mens Jørgen og Jesper drog ud med vor ”Ranger” på den første af de to ture. Jeg ville ikke risikere at sløve de friske drenge alt for meget ned i tempo og oplevelserne fra Andesbjergene, hvor jeg gik på Inka-stien på ”Imodium” stoppiller, var ikke noget jeg ønskede at gentage her.
in formiddag gik således med at læse, skrive dagbog og studere de fugle, der kikkede forbi. Solen tog til og da Jørgen og Jesper kom tilbage ved 11 tiden, var temperaturen igen oppe på 30-35 grader igen. Luften var dog vindfyldt, så vejret var faktisk ret behageligt. Vi fik lidt frokost og sludrede med et par fyre fra Australien og Tyskland. Det var de første hvide mennesker vi havde set siden vi forlod Gonder.
Jørgen og Jesper tog på dagens anden tur ved 13 tiden, mens jeg læste. Efter et par timer var solen bagende og jeg besluttede at gå en tur for dels at få lidt ud af dagen, dels teste min dagsform. Jeg ville gerne med ud at gå et par timer dagen efter.
Min tur gik over på den modsatte side af vejen, hvor et klippefremspring så ud til at være det perfekte udsigtspunkt ned til dalen. På min vej hilste jeg på et par hyrder.
Udsigten var ubeskrivelig flot. Jeg kunne se bjerge langt væk og dybt under mig kunne jeg skimte veje og se reflekserne fra bliktage i det fjerne. Et par store fugle fløj forbi under mig. Fascinerende at se fugle ovenfra.
Bjergene var brune af vissent græs og uden sne. Om et par måneder vil det regne kraftigt og herefter vil alt blive grønt. Det må være et fantastisk syn. Regnen er virkelig kraftig her i landet. I løbet af juni og juli falder der over 1.000 mm i Addis Ababa.
På min vej tilbage så jeg et par gazelle lignende hjorte der stod og iagttog mig. Over mig kredsede ørne og i det fjerne kunne jeg høre de mange bavianer skrige. Hen på eftermiddagen kom Jørgen og Jesper retur, lettere skuffede for eftermiddagens rute havde været den samme som den, vi gik i går.
Mens vi snakkede gik kokken og hans hjælpere i gang med at forberede aftensmaden. En intens hanejagt startede, hvor fire voksne mænd løbe efter en forskrækket sort hane. Det var ret underholdende og efter et par forsøg blev hanen fanget og vore tænder løb allerede i vand. Vi sad og snakkede om den kommende dag, mens solen gik ned ved 18.30 tiden. Så blev der serveret god mad, selvom hanen var noget sej at tygge.
Efter maden gik vi en aftentur og nød at stjernehimlen igen trådte overvældende frem. Der var ingen måne at se, hvilket gjorde stjernerne så meget kraftigere. Hvor var det smukt. Karlsvognen stod på hovedet og Nordstjernen pegede nedad. Vi så satellitter og det var lidt patetisk at vi her stod tre mænd uden kærester, i et så romantisk øjeblik. Vi fik tændt et stearinlys og nød til lejrbål stemning inden vi krøb tidligt til køjs.