Lørdag, den 5. juli 2003
Så lykkedes det at komme til de berømte pyramider. Det var en lang tur derop. Vi tog først metro til Nordterminalen, og derefter med bus i en times tid. Denne gang lykkedes det dog at komme udenfor byen og se, hvad der gemte sig her. I udkanten blev kvarterene mere fattige, og til tider det rene slum. Det sidste kvarter vi kørte, så vi grønne marker. Det var stort!
Det var en varm, diset og fugtig dag, men solen skinnede ikke, og det var egentlig meget rart når nu vi skulle gå på pyramider. Det første der mødte os, var selvfølgelig de handlende. Masser af butikker med sølv, hatte og alt muligt. Sølvet og figurerne skåret ud i obsidian drog en del, resten var ligegyldigt.
Informationen omkring Teotihuacan var sparsom, men i det mindste stod det både på spansk og engelsk. Det var imponerende og stort. Der er to store pyramider, Soltemplet og Månetemplet. Man kan bestige begge, vi tog Soltemplet, den største, og den var stejl. Måne templet er mindre og omgivet af en flot plads med 12 mindre templer. Tallet 13 var af stor betydning i den daværende kalender.
Vi besøgte efterfølgende det tilhørende museum, hvor vi bl.a. kunne se de originale udgaver af slangehovedet og den mytiske figur, som vi så farvelagt på Antropologisk museum. Slangen symboliserer fertilitet og selve livet, den mytiske figur vistnok en slags solvogn. Museet var spændende med mange interessante fund af kæmpe krukker, kæmpe alabast figurer, masker og deres støbeforme samt fællesgrave.
Hjemturen skulle vise sig at tage dobbelt så lang tid som udturen. Mens vi kørte i den gamle og slidte greyhound bus, begyndte det at lyne og regne. Heldigt at vi nåede at se pyramiderne i tørvejr. Efterhånden som vi nærmede os Mexico City gik det op for os, at byen nok havde fået en hel del regn igen i dag, for i bebyggelserne ved foden af bjergene var totalt oversvømmede.
Nogle steder var biler væltet ned i grøfter og var næsten dækket af vand. Trafikken var meget tæt, og vi sad i kø omkring 20 minutter denne lørdag aften. Heldigvis stoppede bussen ved metro stationen, hvor vi måtte stå i en lang kø, der faktisk voksede i takt med at vi forsøgte at nå enden af den, så mange mennesker stødte til. En politibetjent fik styret løjerne og alt forløb kvikt og uden problemer. Vi kom hjem ved kl. 20.
Vi valgte at spise en let aftensmad i restauranten ved hotellet, da vi allerede havde fået en sen frokost ude ved pyramiderne, hvor vi i øvrigt to gange mødte danskere. Vi danskere rejser altså meget. Her i midtbyen springer man over siestaen og lukker restauranterne ved 21-tiden af sikkerheds hensyn, så der var ikke mange gæster. Vi kunne heller ikke få øl eller spiritus, da der skulle være valg dagen efter og al salg af øl, vin og spiritus i Mexico City derfor var forbudt fra i går aftes kl. 23 til søndag aften efter valget. Man har åbenbart dårlige erfaringer i den retning.