Søndag, den 6. juli 2003
Natten var igen præget af myg, der holdt os vågne et par timer. Vi kom alligevel tidligt op til en søndag morgen med næsten mennesketomme gader. Det var en stor kontrast til de øvrige dage, hvor her næsten har været klaustrofobisk meget mylder og trafik.
Metroen var dog allerede godt pakket med mennesker. Vi ankom til TAPO busterminalen i den østlige del af byen, og fulgte vort hotels råd ved at vælge ”Extrella Rota” bus selskabet, der har direkte linier på første klasse til Puebla. Prisforskellen ned til økonomiklasse var USD2, og for det beløb gad vi ikke gå på kompromis. Til gengæld kunne vi se en Charles Bronson film synkroniseret til spansk, med dårlig lydkvalitet og uden tekster.
Det var skønt at komme lidt ud af storbyen og se landet og naturen. Folk er klart fattigere på landet og landbruget er meget manuelt arbejde i marken, med muldyr og trækplov. Et par steder så vi unge spille fodbold og andre steder spille baseball.
Puebla synede ikke af meget, men da vi kom forbi forstæderne og industrikvarterene åbnede den indre bydel sig for os. Og det var virkelig en fotogen by vi kom til. Samtidigt klarede det op og solen stod fra en næsten skyfri himmel. Ved busterminalen købte vi billet til taxa og blev kørt til hotel Victoria.
Hotellet var billigt, lidt gammelt og slidt, men rent og pænt. Hen på eftermiddagen gik vi en tur rundt i Centro Historico og kiggede på de charmerende kolonitidshuse. Mange huse har håndmalede kakler på murene eller er dekoreret med stuk i overflod. Noget er rigtig charmerende andet er nærmest grotesk at skue.
Vi besøgte ”Casa del Alfeñique” der var en lille perle af en udstilling. Huset har været en skøn oase for dens spanske beboer, med smuk gårdhave, sakristi og kirke samt festsal med billede af den spanske Kong Carlos. Puebla blev jo anlagt af spanierne i 1531 og huser i dag hovedsageligt stolte efterkommere fra den spanske invasion.
Udenfor besøgte vi et gammelt marked, hvor markedsstaderne var muret sammen, så det var et permanent marked. Det var givetvis også meget gammelt og ganske hyggeligt at se. Det var tydeligt at Puebla er en turistby også for mexicanerne.
Byen er velholdt og velhavende, restauratørerne står ude på gaderne og lokker turister til og på byens hyggelige gågade sælges balloner og andet gadehandel til de mange mexicanere og få udenlandske turister. Vi blev interviewet til brug for turistundersøgelser og blev ofte tiltalt på engelsk. Det har vi ikke været vant til.
Vi spiste aftensmad på ”Santa Rosa”, der bl.a. er kendt for det smukke interiør med mange kakler og latinsk-spanske indretning. Her serveres typiske egnsretter og vi prøvede tjenerens anbefaling ”Chiles en Nogada” og ”Mole Poblano” som også blev anbefalet i guidebogen. Det smagte vældig godt om end de mange ingredienser stillede krav til smagsløgene.
”Chiles en Nogada” er en stor chilipeber fyldt med tør frugt og kød. Den er overtrukket med cremet hvis valnødde sovs og pyntet med knaldrøde frugter fra granatæbler. Farverne hvid, grøn og rød skulle symbolisere det mexicanske flag og retten var kreeret i 1821 til ære for den første leder af det uafhængige Mexico.
”Mole Poblano” er kylling serveret i en tyk krydret chokoladesovs med frisk chili, hvidløg, peanuts, mandler, anis, tomat og meget mere. En ret man hurtigt blev mæt af. Det hele var lige på kanten til at være for meget at det gode, men stadig vældig spændende at smage. Alkoholforbudet var stadig gældende pga. valget, så vi måtte undvære den øl vi ellers trængte til.
Aftenen forløb på det hyggelige torv i centrum, hvor klovne optrådte for børnene og smart klædte kvindelige betjente regulerede trafikken i lyskrydset. Den grundlæggende ide med lyskryds er ikke rigtigt slået an i Mellem- og Sydamerika, i hvert fald bøjes reglerne meget, også af politiet.
Det var en rigtig glad dag, med masser af positive indtryk på sjælen. En smuk og spændende by, dejligt varmt solskinsvejr, der ikke var stegende, og en god stemning blandt folk.