Mandag den 27. oktober 1997 - Skrevet af: Claus Jepsen
Efter en rolig nat på dækket begiver Børge sig ved 9-tiden ind mod land, mens vi andre laver morgenmad. Gasflasken skal fyldes og Bo og Him mangler at montere de sidste reservedele på båden. Der er rift om Him. Bo måtte næsten kapre ham, da der stod en gut på vej til Philipinerne, der havde ventet ½ år på at få lavet motor af Him. Bo havde ventet et år siden Him hjalp med at montere motoren, så vi fik fornøjelsen af Him's talent først.
Da ham Him var færdig og vi andre havde været i den lokale bank for at veksle, var vi efterhånden klar til at sejle for første gang på turen - Juhu! Bo nåede dog lige at brillere ved at åbne for gasflasken et par sekunder, så dækket var indhyldet i gas et kort øjeblik.
Vort velkompetente og veludstyrede lægehold fik lagt en ny forbinding om Bo's koralrevne fod, inden vi vinkede farvel til ham, mens han sejlede ind til stranden - tilbage til sit hverdagsliv i Thailand - i aluminiumsbåden.
For motor gik vi tværs over lagunen - Chalong Bay - til modsatte side for at tanke vand. Vi lagde til ved forankringsbøjen - moorings, som de kaldes. Her var fastbundet en kraftig vandslange, der gik langs bunden ind til en pumpestation. En vandekspedition bestående af Søren og mig (Claus) blev sendt afsted mod det fremmede. Gummibåden kunne ikke nå helt ind til stranden, da det var lavvande og et bredt koralrev var blotlagt. Efter at have kastet anker i koralrevet, gik vi i det ulækre, mudrede koral, mens krabberne vrimlede omkring. Koralrevet "snakkede", det er vist gasser der slipper ud i varmen, mens vi balancerede os ind.
Ved pumpestationen var der naturligvis ingen hjemme. En græker tilbød dog at åbne for vandet, men han vidste ikke hvad Thai'erne ville have for det. Thai'erne kom dog allerede tilbage klokken 16.00 - det var kun om 2 timer. Mens vi forgæves forsøgte at kalde båden fra kontores VHF - Karsten gik fint igennem - fik vi pumpet 500 liter vand ud til skibets tanke. Imens snakkede vi med grækeren om Danmark og danskere og Burmeister & Wain. Her var han godt med, for han arbejdede sammen med den danske konsul i Kenya i nogle skibsprojekter og havde såmænd været i Nørre Sundby som ung sømand.
Da natten falder hurtigst på måtte vi inden klokken 18 finde en egnet ankerplads for natten. Det blev en meget lokal bugt, hvor vi var de eneste turister i "tavernaen". Toilettet er af "sid-på-hug" typen, men rent og lugtfrit. I stedet for wc-papir findes et kar med vand, vandhane og en øse til at skylle toilettet ud med. Ingen var varm på at bruge det vand, så der var rift om servietterne. Andre ventede til vi var tilbage på båden. Det kom dog til at tage noget tid. Efter vi havde spist en dejlig, billig middag - med en portion ris til en krone - begyndte det at stå ned i lårfede stråler. Gummibådsturen blev udsat og da tjenerne ikke vidste hvad kaffe var (eller også gad de ikke at servere i regnvejr) - blev det til en times hyggesnak under palmetaget, førend første hold kunne sejles ud til båden.
Der var kommet en del dønninger med højvandet, hvorfor gummibåden måtte lænses for mange liter vand. I bølgegang og nattemåne nåede vi efter en våd tur gennem morild ud til en fredfyldt nat på dækket - or NOT. Ligesom alle havde lagt sig vel tilrette og drømte sig hertil, blæste det op. Lyn og torden stod om båden og regnvejret kom tilbage. I den blæst var det ikke for børn. I hårde vindstød med kæmpe regndråber piskende ind, samledes vi 5-6 mand i agterkahytten for at sove. Det hele lugtede af våd hund og det var mildest talt svært at få ilt i det indelukke. Efter et par timer var regnen stilnet af og et par stykker af os, måtte op i den svalende nattevind og sove i tordenvejret.