Thailand - 1997 - Sigøjnerbyen

Torsdag den 30. oktober 1997 - Skrevet af: Børge Madsen

Forunderligt det er at vågne op til høje tegneserieagtige kalkformationer, der tårner sig op lige omkring båden til 50-100 meters højde og mere. Disse gamle koraller er nedbrudt og borteroderet på de mest utrolige måder, med huler og sprækker og overhængende drypstensagtige formationer, man nærmest synes bryder med tyngdelovens ellers så dominerende indflydelse.

Hele sceneriet er så ornamenteret med alskens grønne vækster, der skyder op og ind og ud af hver en afsats og hulning og giver en frodig nuance til kalkformationernes hvide, grå og rustrøde verden. Som et yderligere krydderi, blandes luften med et virvar af lyde fra de tusindvis af insekter, der bevæger sig rundt i skjul under det grønne plantedække. Idyllen vil ingen ende tage. Kl .10.00 indfinder turismen sig og et inferno af store speedbåde, larmende longtails og ballonkajakker med turister er på opdagelse i dette specielle naturskabte miljø.

Vi tager også lige en rundtur i dinky'en for at kigge nærmere på sagerne. Det bliver en rundtur ind i en af disse specielle hong'er, en slags skorstensformation der er eroderet ned til vandlinjen og hvor man kan sejle ind i den indvendige sø ved højvand, hvis man ellers kan komme forbi de drypstensagtige nedhængende kalkklumper, der besat med ruer og muslinger pryder loftet i huler, der forbinder hong'en med det omgivende hav.

Det mest specielle jeg (Børge) så, var en dolkhale som en af fiskerne i en longtail havde fanget, hvilket passer godt ind i mit billede af disse gamle koralrev som eventyrland med et eventyr dyreliv. Efter rundturen i dinky'en drog vi mod strømmen mod nord, for at nå op til en slags sigøjnerby, der skulle stå på pæle i tilknytning til en af disse kalkøer.

Byen, der hedder Koh Pannyi, er en muslimsk fiskerlandsby, men der er ikke tale om havsigøjnere længere, idet de for længst er holdt op med at være nomader. Der er selvfølgelig også flere penge i turisme og inden længe går det op for os, at vi ligesom har forankret på en motorvej af vand med støjende longtails med store sekscylindrede motorer, fyldt med turister nede fra det floddelta vi befinder os i udmundingen af - og nogle fortsætter efter et stop ud til de mange kalkstensøer som vi kommer fra sydpå.

Landsbyens befolkning er på grund af turistindtægterne ganske velstående og når vi går rundt på betonvejen, der forgrener sig lidt rundt i pælebyen, og bliver passet op af de mange sælgere fra suvenirboderne er de så vidt jeg kan se ganske velnærede og tilmed meget.

Vejret tager en vending mens vi er i landsbyen og et stort tordenvejr giver en vældig masse regn og det varer ved det meste af eftermiddagen og aftenen. Måske er det den norøstlige monsum, der starter nu og temparaturen falder også nogle grader. Aftenmåltidet bliver en stor fælles alt godt fra havet anretning med masser af krebs og bløddyr samt lidt fisk og ris.

Morgendagen bliver nok med lidt shopping vil jeg tro og jeg har allerede stirret mig lun på nogle af disse fantastiske uroer i forskellige restprodukter fra bløddyrsproduktionen kombineret med glas og plast i forskellige farver - jo de kan bare det der, de thai'er.