Tirsdag den 28. oktober 1997 - Skrevet af: Claus Jepsen
Natten havde sat sig præg på alle, hvorfor dagen startede langsomt med sporadisk oprydning og morgenmad på dækket. Mælken måtte smides ud - det er hårde vilkår for friske animalske produkter. Efter lidt meditativ afslapning begynder vi at hive ankeret op. Både kæde og anker er fyldt med fed, klæbrig mudder, så der må gang i pøsen og skrubben.
Det bliver en varm, fugtig dag. Næsten alle har været en tur i det salte hav, men sigtbarheden er på grund af alger esktrem dårlig - faktisk nul. Der er så meget strøm, at man lige akkurat bliver på samme sted, ved at svømme med normal fart. Undervandsfotograferingen og snorkleriet må vente til vi når sydpå.
Mens vi andre hegler rundt i sved, får Karsten tømt gummibåden for meget regnvand og vi kan starte motoren og få sat gang i Patrice - det bliver godt at få luft på dækket. Rikke er allerede blevet dårlig på grund af dehydrering, så Peter propper vand i hende. Målet for dagens sejllads er en perlefarm, hvor vi håber at kunne købe ind - både af mad og perler.
Vi arriverer til "Perle-øen" og lægger til ved en lang pælebro. Der ser godt nok ikke overrendt ud og det viser sig også senere, at vi er på den forkerte ø. Men hvad, vi får set et lokalsamfund, deres flotte skole og forøger omsætningen i deres lille udsalgssted med chips og sodavand. Børne strimler til og sender os frække smil, mens vi tænker, at de nu får opfyldt alle deres fordomme om turister.
Stranden er skyllet helt fri på grund af tidevandet og vi kan se springende fisk, store krabber og fede sø-pølser. Et truende regnvejr igangsætter tilbagetogtet mod Patrice.
Vel ombord drager vi mod Ao Po bugten, hvor der skulle være god dybde og brugbart som ankerplads. Men vi er ikke kommet langt ind i bugtens snævre indløb, før vi mærker at vi "stikker en finger" i bunden. Vi står på grund. Lidt underligt, for der er dybt nok ifølge kortet. Søren og jeg (Claus) drager ud i gummibåden og tager loddeskud rundt om stævnen. Det er svært, for der er utrolig meget strøm. Børge tager over, men resultatet er det samme. 2½ meter overtalt, præcis hvad Patrice stikker.
Vi står dog ikke mere fast, end vi med tidevandets hjælp og besætningen placeret i stævnen, kan sejle videre frem til en egnet ankerplads.
Natten er forholdsvis tør, men blæsende, så skibet tager os på guided' tur rundt om ankeret hele natten. Det lyder fælt gennem hele skroget - men morilden langs ankerkæden er til gengæld et flot syn.