Thailand - 1997 - Patong

Fredag den 7. november 1997 - Skrevet af: Claus - Chalong Bay og Patong (Phuket)

Efter næsten 2 timers intens dykkeri må vi sige farvel til The Adaman Sea og alle fiskene. Suk. På vej retur over øen besøger vi lige strandrestauranten og får en kold. Vi erindrer bespisningen i går middags, hvor 3 Thai'er tog mod vor bestilling og 9 "kokke" tilberedte en æggekage til os i køkkenet. Når et familiemedlem åbner en butik, hjælper alle til!

Henad eftermiddagen ankommer vi til Chalong Bay og tænker så småt hovedrengøringen, får frisk vand på tanken, så båden er afleveringsklar til det næste hold. Vi spiser igen inde på vor favoritrestaurant og får en himmelsk middag - alle ved, at det er sidste chance inden flyveturen hjem.

Dagen efter mødes vi til morgenbrunch i Jimmys Lighthouse - siger farvel til tjenerne og deler os i to hold. Børge, Peter og Rikke fortsætter ferien et par dage, hvor de skal besøge nogle danske biologer og tilbage til Bangkok. Rita, Søren, Sus, Karsten og jeg kører med Bo på en tur langs Phukets vestkyst. Vi skal fra Chalong Bay til turistbyen Patong og se lidt af bylivet. Først besøger vi dog et lokalt kloster og fortsætter så nordpå.

Solen bager kraftigt og vi nyder den flotte natur og udsigt fra bilens lad. Udsigten over Patong er flottere end byen selv. På vej derned kører vi gennem Phuket Yacht Clubs garage - vagten sender os et stort smil - og gør det igen, da vi vender tilbage et par minutter senere. Vi holder pause og nyder en kold kokosnød med sugerør. I Patong deles vi - nogle for at se marked - andre for at trave rundt.

Alt i alt er vi alle ved at være godt trætte af byen, ferieriet og den tunge luft, da Bo (med sin Thailandske tidsfornemmelse) med nød og næppe får kørt os tidsnok til lufthavnen, ad den halvfærdige, hullede, ikke-asfalterede motorvej, hvor Karsten i turens start jo havde sine oplevelser på motorcykel.

Vi flyver med Jumbo-jet til Bangkok og sover hele vejen til Wien. Alt er som turen herned og vi venter i Wien fra kl. 04.30 til kl. 7.00. Hovedet er fuld af oplevelser, mættet for en tid. Man vil gerne hjem, men egentlig også gerne rejse 14 dage mere rundt i det fantastiske, farverige land og opleve mere.

- jeg må derned igen.