Lørdag, den 12. juli 2003
Det var tidligt morgen da vi blev hentet i en moderne minibus. Vi var tilmeldt en dagstur og skulle blandt andet besøge Palenque. Vi havde læst, at det var en stor fordel at tage derud tidligt, dels for at undgå den kraftige middagssol og i særdeleshed for at undgå horderne af turister. Det skulle vise sig at være et rigtigt godt råd.
Bussen kørte rundt og hentede turister forskellige steder og kort efter ankom vi til Palenque ruinerne. Indgangen er meget moderne med restauranter, museum og gode toiletforhold. Endnu var der ikke mange turister og de lokale souvenirsælgere var knapt aktive.
Ruinerne er omfattende, flotte og spredt ud over et område på 2,5 km2. Oprindeligt har der været mere end 500 bygninger på et 15-20 km2 stort område. Det er ret imponerende taget i betragtning at man på byggetidspunktet ikke kendte til hjulet, havde værktøj af metal eller pakæsler.
Vi fulgte en gruppe med engelsk guide og hørte bla. at Maya’erne havde haft dampbad og sauna indlagt. Mens vi gik i den stegende hede, hørte vi aber brøle i junglen men kunne desværre ikke se dem. Hele anlægget ligger i udkanten af regnskoven, på en bakke, hvor lavlandet starter. Det er ganske imponerende og oplevelsen var faktiske på højde med Macchu Piccu i Peru.
Inskriptionernes tempel var det eneste tempel rejst for Maya kongen Pakal i 692. I forbindelse med udgravningerne i 1952 fandt man Kong Pakal’s juvelbesatte dødsmaske i en rigt udsmykket sarkofag. Selve sarkofaget står ved indgangen til Palenque, mens dødsmasken har været udstillet på Antropologisk Museum indtil det blev stjålet i 1985. Masken findes dog hos alle souvenirhandlende i en billig reproduktion.
Kong Pakal’s søn Balam rejste fire templer og byggede området yderligere ud. Hans mausoleum hedder Kors templet og her havde stået et alter, der sider er blevet stjålet. Det har givetvis været rigt udsmykket med jade og andre ædelsten. Der har også stået en sarkofag og en urne. Man havde fornyeligt fundet endnu et gravsted oppe på en klippe, som i øjeblikket var under udgravning og derfor ikke åbent for publikum. Her mener man at Balams søn var begravet.
Turen tilbage gik ad en sti gennem naturparken, og det var en dejlig oplevelse. Stien bugtede sig nedad gennem en regnskov, hvor vi passerede vandløb og ruiner inden vi sluttede lige ud for museet. Her sad folk og solgte kolde vand og souvenirs, og vandet havde man god brug for efter den sveddryppende tur. Museet var overraskende godt, selvom det var lille. Her var mange fund udstillet og der var en model af ruinerne, som man mener de har set ud.
Vores bus fortsatte til Mi-Sol Ha som er et højt smalt vandfald. Det interessante var at man kunne gå bagved vandfaldet, lidt ligesom i Tintin tegneserien ”Soltemplet”. Det var ret sjovt og på en bestemt sten kunne man lige få skyllet håret, naturligvis det oplagte sted at tage romantiske fotos. Vi var der kun kort tid, hvorefter turen fortsatte til Aqua Azul.
Aqua Azul er et stort, fladt og bredt vandfald, der falder i kaskader af små fald. Det viste sig at være det helt store familieudflugtssted for mexicanerne, blandt andet fordi man kunne bade. Langs faldets fod og floden derfra var små stråtækte boder, der smagfuldt faldt i med stedet og heldigvis ikke var udstyret med larmende reklameskilte. Vi kunne gå op til vandfaldets start og via et par små gangbroer, gå helt ud i midt af vandfaldet og kigge ned – det var en ret fascinerende oplevelse.
Nede igen ved flodens bred hoppede vi i badetøjet og ud i det halvkølige vand. Det var lidt mudret og der var meget strøm, men svømmede man til, kunne man fint komme frem. Det var dejligt at blive kølet af, især da jeg allerede nu var i gang med dagens 2. T-shirt. Så meget svedte jeg i den fugtige varme.
Vi blev her i 3 timer og spiste frokost inden vi glade og tilfredse blev kørt tilbage til hotellet. Om aftenen spiste vi på en god restaurant, der blev anbefalet i vores guidebog som den bedste i området. Den var rimelig, men det bedste var at vi faldt i snak med et sødt italiensk par fra Milano, der var på bryllupsrejse. Mens vi snakkede blev manden stukket af et eller andet og rejste sig for at lede efter, hvad det var. Vi syntes nok han gjorde meget ud af det, men det måtte have gjort ret ondt og havde været noget specielt, for han var temmelig indstillet på at finde synderen.
Efter en tid kom flere tjenere til og til sidst fandt de krybet. Det var en skorpion på 5-6 cm længde. Det satte gang i stedet. Tre tjenere jagtede dyret og til sidst sad det på min sure, våde T-shirt , der hang på min rygsæk. Kort efter stod en tjener med krybet i hånden og bedyrede overfor italieneren, at skorpionen blot havde bidt ham med kæberne og ikke stukket ham med halen. Det var lidt provokerende at gå rundt med den i hånden og sige ”den gør ingenting”, når man lige var blevet bidt. Vi fandt adressen på en engelsktalende læge til italienerne, så de kunne tale med en specialist på området.
De kunne heldigvis tage oplevelsen med lidt galgenhumor og mente at deres Tequila måtte være med ”extra bite, on the house”. Efter hjemkomsten til Danmark modtog vi en email fra det italienske par, hvor de beskriver turen til den lokale læge således:
...believe it or not, going to the hospital was as an amazing experiece as the restaurant in Palenque! The taxi driver took us to this private hospital where there was just one doctor sitting all by himself. Of course his English was a brilliant mixture of Spanish with a moderate scent of Brit accent and tons of made up words. He was utterly unintelligible but so creative! At first Massimiliano wanted to escape as he noticed the First Aid Room walls were stained from the bottom to the ceiling with brownish drops!!! Then the doctor asked him about the scorpion, and noticed that the sting was very superficial. The amazing particular was that he was always asking the nurse ( a girl of about 20) for a confirmation about the typical poisoning symptoms:
"Mariasol, have you ever been bitten by a scorpion?"
"Yes Doc."
"And how did you feel?"
"I had a terrible pain in my finger and a slight fever"
"Max, do you feel the same?"
"Yes Doc."
"Then it's perfectly normal!"
Eventually he told us two important things:1. The only poisonous scorpions are yellow and red and live in the desert (Durango area)
2. Wives are much worse than scorpions.Then he advised Max to take some tablets of painkiller in case the pain worsened during the night. It's 200 Pesos, please. Well, here is another good story from Mexico!