Søndag, den 13. juli 2003
Vi havde udset os en 14 timers tur, der skulle gå til to mindre ruin byer, hvor den ene lå ved grænsen til Guatemala. Det var egentligt ikke så meget ruinerne, som det at komme ud og se noget af den omkringliggende natur, der var det interessante. Det var også en slags erstatning, der vi indså at vi ikke havde tid eller råd til at besøge det berømte "Tikal" i Guatemala.
Det var samme chauffør som dagen før og vi skulle af sted allerede klokken 6 om morgenen. Til gengæld var fortæring inkluderet og vi fik en fin morgenmad klokken 7.30 i en restaurant på vejen. Køreturen til Bonampak var 3 timer i alt, med 1 times morgenmads pause.
Bonampak er et gammelt Maya sted med nogle få ruiner, hvoraf kun den ene var rigtig interessant, og det er den som stedet er opkaldt efter. Bonampak betyder malede vægge og det var præcis attraktionen her. Tre rum var beklædt med særdeles farverige malerier af indianere, heste og meget andet. De var naturligvis medtagne af fugten og tidens tand, men alligevel imponerende velbevaret efter 1.400 år.
Området lå tæt på junglen i et reservat og vores vogn måtte holde udenfor. I stedet skulle vi alle køre i en gammel rusten varevogn de 9 km ind i junglen.
Da vi havde set ruinerne tog vi os en gåtur ind ad en sti for at tage regnskoven i nærmere øjesyn. De mange lyde var imponerende og inspirerende. En høj svejselyd skar gennem skoven, og jeg kunne genkende den fra Hong’erne i Thailand. Vistnok et lille insekt, en chikade af en slags, med en helt utrolig høj lyd.
Vi hørte også mange fugle, der sagde sjove menneskelignende lyde. På vej tilbage med den gamle Dodge så vi en leguan spæne over vejen med løftet hage. Det var en fin oplevelse og bestemt ikke den sidste af slagsen vi kom til at se.
Kort efter kørte vi yderligere 1,5 time til vi nåede Fronzerra Corozal, der er grænsebyen ved Guatemala. Her skulle vi igennem et par militære checkpoints og paskontrol inden vi kunne sætte os i en lang båd, der skulle fragte os ned ad floden til Yaxchilán. Bådturen var smuk og forfriskende og tog en time.
Mens vi sejlede og inde langs kysten blev vi overrasket over at se tusindvis af sommerfugle. Nogle fløj ind foran båden og blev fanget i bådens fartvind, så de kun lige akkurat kunne holde fart med båden ude af stand til at slippe ud. Kun med nød og næppe lykkedes det dem at flyve ud igen. Det var sjovt at se.
Yaxchilán ligger på Mexico’s side af floden og er en by med 2-3 templer, hvoraf den største ”Acropolis” var ganske imponerende. Det bedste var dog at vi gik ad en sti til den mindre ”Pequena Acropolis” mens alle andre turister gik den anden vej rundt.
Vi havde derfor stien op gennem regnskoven for os selv og kunne se lange firben, sommerfugle og kæmpemyrer der i en lang linie fragtede blade til deres dronning. Her var utroligt mange store sorte larver på træerne og det forklarede jo også de virkelig mange sommerfugle omkring os.
På vejen hjem ad floden så vi lige en alligator stikke hovedet og det forreste af kroppen op. Det lignede mest en træstamme på den afstand vi kunne se, men bevægelserne og farten mod strømmen afslørede den. Tænk, så har vi også set en levende krokodille i det fri.
Turen hjem var lang. Vi skulle køre godt 200 km og der var ingen mulighed for at ændre siddestilling. Alligevel gik det, ikke mindst da bilen jo var ny og dejlig afkølet.