Torsdag, den 17. juli 2003
Vi startede dagen med morgenmad på hotel ”María de la Luz”, da deres buffet blev anbefalet i guidebogen. Byen er lille med få restauranter og normalt vil vi aldrig gå på hotel for at spise, men i to tilfælde anbefalede guidebogen hoteller som de bedste spisesteder i byen, så vi valgte det sikre.
Hotellets restaurant lå i foyeren og tæt på swimmingpoolen, hvilket gjorde det til en noget larmende og stressende oplevelse, nærmest som på en banegård. Buffeten var rimelig, men blev ikke fyldt op, så vi blev enige om at prøve noget andet dagen efter.
Temperaturen var efterhånden nået op på 37 grader med høj fugtighed, da vi gik ud til en park, hvor en af byens tre drypstenshuler findes. På vej ind i parken fik vi øje på et par store leguaner, der nød skyggen på en sten. Selve hulen var reelt kun en halv hule man kunne kigge ind i. Søen i bunden af hulen var dækket af pollen og støv, og selvom man kunne bade, virkede det ikke indbydende.
Kort efter prajede vi en taxa og aftalte en tur til de to andre grotter Dzitnup og Samulá, der ligger ca. 7 kilometer udenfor byen. Chaufføren ville vente en time og køre os retur for 120 pesos. Man kan leje cykler, men vores gåtur på godt en kilometer havde allerede været udmattende nok, så en cykeltur i denne fugtige varme kunne ikke komme på tale. Adgang til hulerne kostede 20 peso pr. mand pr. hule, hvilket virkede lidt som optrækkeri i forhold til andre seværdigheder vi har besøgt, men der var jo ikke noget at gøre.
Begge steder var der mere tale om grotter end om egentlig drypstenshuler. Derfor var de lidt skuffende, især da vi havde set smukke fotos med mange farver. Når solen stod lige på i Diztnup, så det dog imponerende ud, da solstrålerne dannede ”Johannes stiger” ned i hulen. Vandet var meget rent og adskillige turister svømmede rundt blandt fiskene og kunne kigge op på de mange svaler og de sovende flagermus i grottens loft.
Resten af dagen tilbragte vi i hotellet swimmingpool og ironisk nok fik vi kraftigt regnvejr og overskyet himmel. Det sidste var dog en skøn lettelse. Det gav en mere rimelig temperatur for os nordboer. Mens jeg skrev dagbog ude på terrassen var Ane en kort tur ude i byen. Kort efter kom hun triumferende tilbage med Nachos og Guacamole samt to kolde øl i hænderne fra en forstående nærtliggende restaurant. Livet er da herligt!