Fredag, den 18. juli 2003
Selvom det var fristende at blive en dag ekstra ved swimmingpoolen, valgte vi, at dette skulle være den sidste dag i Valladolid. Der var ikke så meget mere at se og vi ville gerne afsted til paradisøen Isla Mujeres. Så vi bestilte vækning kl. 6.30, tog et hurtigt bad og købte lidt morgenmad på vejen til ”Chichén Itza”.
Godt nok var vi næsten mætte af at se pyramider, men ”Chichén Itza” er sammen med ”Palenque” og ” Teotihuacan” de tre ”must-see” attraktioner i Mexico, hver med deres særpræg. ”Chichén Itza” er især kendt for sin velholdte pyramide ”El Castillo”, den store boldspilsbane ”Gran Juego de Pelota” og de tusind søjlers tempel ”Grupo de las Mil Columnas”. Navnet ”Chichén Itza” betyder ”De gode Itza'ers mund”.
Der var omkring en 40 km dertil fra Valladolid, og på opfordring fra en lokal handlende, valgte vi en de mange kollektive taxaer, der kostede det samme som busserne, men kørte oftere.
Igen fulgte vi det gode råd om at komme til attraktionerne tidligt og vi var derude lidt over 8, hvilket var skønt, idet temparaturen var passende og stedet næsten mennesketomt. Det varede dog kun til klokken 9, hvor varmen og turisterne begyndte at melde sig, og blev kun mere og mere ulideligt op ad formiddagen.
Derfor gik vi som det første op af den store og meget velrestaurerede pyramide, mens vi endnu havde kræfter. Pyramiden er meget imponerende og meget stejl. For foden af pyramiden i hver side af trinnene var udhugget store slangehoveder og det havde en dybere mening. Ved hvert jævndøgn står solen nemlig præcis således at trinnene ned langs pyramiden kaster en skygge, der tegner en bugtende slange hele vejen nedad pyramiden og ender ved slangehovedet. Vi så fænomenet på et postkort og var ganske lamslået over den tekniske indsigt og viden, der stod bag disse byggerier.
Pyramiden rummede yderligere en hemmelighed. Oprindeligt blev den anlagt af Mayaerne, der senere forlod stedet omkring år 900 efter kristi fødsel, uvist hvorfor. Stedet blev overtaget af Toltec’erne, der delvist dyrkede samme guder som Mayerne, men var betydeligt mere blodtørstige i deres ofringsritualer, der nærmeste var en besættelse af spetarkulære dødsorgier. Toltec’erne byggede den nuværende pyramide ovenpå Mayernes oprindelige og udvidede den med render langs trinnene, så blodet fra menneskeofringer kunne løbe ned i kaskader langs siderne af pyramiden.
Det spetakulære er, at man den dag i dag stadig kan gå op af den inderste pyramide. På bestemte tidspunkter af dagen åbnes adgang til en løngang under de nuværende trin, hvor man kan gå gennem en tunnel og opad den inderste pyramides trin til det gamle skatkammer, hvor en 600 år gammel rød jaguar af sten byder velkommen. Gåturen var meget varm og klaustrofobisk, men en helt eventyrlig oplevelse.
Vi fortsatte til de tusind søjler, der tidligere har båret et tag og ligger i forlængelse af ”Templo de los Guerreros”, krigernes tempel. Det er her den kendte statue af en liggende Maya kriger. Søjlerne har stadig rester af relieffer på sig, og et enkelt sted kunne man se, at der har været brugt stærke farver, noget der tydeligvis er gået i arv til nutidens Mexico også. I et meget lille museum ved indgangen, har de prøvet at genskabte et relief med farver, så man kan fornemme hvor utroligt farverigt søjlerne var udsmykkede. Det var imponerende at tænke på, hvorledes templet må have fremstået i farvelagt udgave.
Boldbanen ”Gran Juego de Pelota” er en stor lukket gård med fantastisk akkustik. I den ene ende kunne man tydeligt høre en samtale der blev ført 135 meter væk i den modsatte ende. Klappede man i hænderne gav det en fantastisk genlyd og vi kunne godt fornemme det brøl en bane fyldt med publikum ville give.
På Antropologisk Museum i Mexico City så vi en rekonstruktion af de gummibolde man mener, blev brugt til disse spil. Omkring 5 meter oppe på hver af de langsgående vægge hænger indmurede ringe af sten, hvor bolden skulle slås igennem. Ikke nogen nem opgave. I Toltec’ernes tid blev taberholdets kaptajn efterfølgende ofret, hvilket nok har sikret fulde huse under kampene. Faktisk var denne blot en af oprindelig 8 baner i ”Chichén Itza”, hvilket indikerer at disse kampe har været en meget vigtig del af Mayernes og Toltec’ernes hverdag.
Vi gik videre ad resterne af en brolagt vej, hvor der var stendiger langs siden. Vejen førte til en næste perfektt cirkelformet åben grotte. Det var et imponerende stort hul, fyldt med algegrønt vand og et rigt dyreliv. Det siges at mange unge jomfruer er ofret her af Mayerne, og rygtet fik i år 1900 amerikaneren Edward Thomsen til at købe ”Chichén Itza” for USD 75, hvorefter han begyndte at hente guld, ædelsten og menneskeknogler op af grotten. Det meste blev sendt til universiteter i USA, men meget er senere returneret til Mexico. Dykkerekspeditioner har senere vist, at Mayerne også tvang børn og ældre folk til ”en sidste svømmetur” her.
Vel hjemme ved hotellet tog vi en rask beslutning om straks at fortsætte til Isla Mujeres. Desværre var der ingen ledige busser på 1. klasse, så vi måtte køre med økonomiklasse ligesom de fleste mexicanere.
Turen tog væsentlig længere tid, sæderne var temmelig dårlige og der var ingen aircondition. Det gik nu fint, selvom det lugtede ret dårligt ved vore pladser og man blev lidt bims i hovedet af at sidde med vinduet åbent hele tiden. Vi nåede Cancun ved aftentid og fandt en færge til der kunne tage os til den berømte Paradis-ø.