Onsdag, den 17. juli 2002
Lettere fortumlet vågnede vi efter at have sovet fantastisk i en dejlig dobbeltseng. Claudia gik i køkkenet og lavede morgenmad, noget af en kontrast fra de sidste ugers hotel oplevelser.
Gui var på arbejde, med havde taget fri de næste par dage så vi alle kunne tage ned til deres sommerhus på forlænget weekend. Det lød ret fantastisk.
Dagen var afsat til afslapning og en tur rundt i byen. Vi kørte med Claudia på grønt og frugt markedet. Derefter viste hun os rundt i den tennisklub hun er medlem af. Gui er medlem af en anden. Klubben er mere end til tennis. Udover arobic og svømning, er der plads til sociale sammenkomster. Vi fik det indtryk, at det er i klubben man mødes og man har sit sociale netværk.
Området omkring Sao Paulo hører til den velstillede del af Brasilien og er præget meget af italienske og tyske indvandrere. Faktisk føler brasilianerne sig her mere som italienere end som portugisere af sind. At det ligner Europa, kan ses på brasilianernes fokus på miljøet. Der er bump i vejene og fartkontrol mange steder. Skolerne har faget "økologi" på skemaet og langs strandene viser skilte, at man skal passe på miljøet. Det havde vi egentligt ikke ventet, og det var at godt se, at det ikke kun er i Europa man er bekymret for regnskoven og miljøet generelt.
På andre områder er Brasilien noget bagefter. Kvinderne får f. eks. ikke så meget i løn som mændene, uanset uddannelse og job type. Så faktisk kan det dårligt betale sig for Claudia at arbejde, da lønnen er så ringe. Derfor er hun hjemmegående. Claudia kunne fortælle meget om de sociale normer i Brasilien. Selv om kvinderne går derhjemme, de velhavende vel og mærke, så har de selvfølgelig en hushjælp til at gøre rent og lave mad. Andre kvinder synes det var mærkeligt, at de kun har hjælp til rengøring.
Man kunne godt mærke at forskellen mellem rig og fattig var udtalt. I de område, hvor Claudia og Gui boede, havde naboerne fået etableret 24-timers vagt, så der altid var en mand på motorcykel, der holdt vagt når man skulle have bilen ud og ind gennem porten.
Faktisk overvejede familien at flytte i et "condominium", hvor hele villa-kvarterer ligger beskyttet bag høje mure med permanent vagt ved indgangen. Vi kom flere gange forbi den slags "beskyttede boliger", hvor man skulle vise papirer for at komme ind, og var ikke vildt begejstret for ideen. Men når kriminaliteten er så høj, kan det jo være nødvendigt.