Tirs-tors, den 23.-25. juli 2002
Vi ankom til Rio klokken 6 om morgenen, godt brugte efter en lang bustur. Bussen var såmænd fin nok, sæderne kunne lægges en del ned, men helt godt sover man jo ikke. Heldigvis kunne vi få vore værelser straks da vi ankom til hotellet, og kunne lægge os til at sove til langt op af formiddagen.
Gui havde booket hotellet for os - til en ret fin pris - og det bedste af det hele var, at hotellet lå kun en gade fra Copacabana. Han havde faktisk forsøgt at booke Hotel Gloria, som vi boede på første gang vi var i Rio, men der var alt optaget. Personligt var dette her meget bedre, da vi jo netop gerne ville opholde os tæt på de fede strande.
Ane: Vi havde jo en fordel ved at havde været i Rio en gang før. I bussen havde vi planlagt vores dage, og vi kunne ikke vente med at ud komme og nyde byen. Efter et par times søvn var vi pænt sultne, og det var for sent til morgenmad på hotellet. Så vi fandt en god restaurant og spiste en tidlig frokost. Planen var at tage op til Sukkertoppen ved solnedgangstid og nyde udsigten over det skønne Rio. Det gav os god tid til også at nyde stranden og de mange butikker i gaden bagved. Claus fik sine shorts stjålet på stranden, og det tog mere end et par timer at finde politistationen og få lavet en rapport. Sådan kan man også få tiden til at gå…
Sukkertoppen var pragtfuld! Vi blev forbløffet over så højt den ligger. Det var stadig lyst da vi kom derop, men efter en halv time begyndte farverne at danne sig på himlen. Det var fantastisk at se, hvordan byen langsomt forandrede sig til et lysende hav. Claus gik helt amok, og tog en hel film af solnedgangen!
Vi spiste til aften ved en af restauranterne nede ved Copacapana. Efter at have nydt en Caipirihna, selvfølgelig. Det er livet at sidde ved en af verdens skønneste strande, have en kølig drink i hånden og bare være til.
Onsdag var det Kristusfiguren. Det tog noget tid at komme dertil, men det er altid sjovt at kører med de lokale busser og opleve byens mange gader og det, der er en hverdag for de fleste. Kristusfiguren er enorm. Og den ligger højt over Rio, 700 meter over havet, så udsigten er formidabel! Figuren er skænket af Frankrig - de kan bare det der med store staturer i Frankrig! Vi blev ikke så længe, da vi havde brugt timer i går på at nyde udsigten fra den anden side, på Sukkertoppen. Vi ville gerne nå at nyde stranden en smule inden det blev mørkt.
Det nåede vi ikke, da vi faldt over en souvenirbutik med mange sjove ting. Vi fandt også et supermarked, hvor vi prøvede at finde frem til den bedste kaffe. Det var svært, da vi ikke snakker portugisisk, og kun få ord spansk, og personalet ikke snakkede engelsk. Men vi fik da nogle forskellige med hjem.
Endnu engang kunne vi nyde en aften ved stranden med god mad. De kan det med mad her i Brasilien!
Den næste dag var den sidste på vores lange ferie. Det var trist at tænke på, men vi fik det bedste ud at dagen. Vi skulle være i lufthavnen ved tre-tiden, så vi ville ikke for langt væk. Vi valgte at nyde dagen ved stranden. Vi lå der en tre timer. Vandet var skønt, men utrolig vildt. Bølgerne føltes flere meter høje, og man kunne under ingen omstændigheder kæmpe imod dem. Jeg kunne i hvert fald ikke. Det lykkedes Claus at kæmpe sig ud, men det er tre skidt frem og mindst ti tilbage! Jeg prøvede et par gange, men når først bikinien er revet af én, efter en tur under bølgen, så gør man det ikke igen!
Men tiden gør hurtig når man har det godt. Vi skulle hjem, skifte tøj og også nå lidt frokost inden vi tog med lufthavnsbussen. Lufthavnen kendte vi, den er kedelig i forhold til Københavns. Det er stort set ingen butikker eller andet form for tidsfordriv.
I flyveren kunne vi allerede mærke effekten på vores rygge og ben, af tre timer på stranden, med en alt for lav solfaktor - der var lang vej hjem…
Vi fik et sidste blik af det skønne Rio gennem de små vinduer i flyveren. Vi forlod det amerikanske kontinent med et tungt suk. Sikke en tur!