Tor-Søn, den 18.-21. juli 2002
Det var blevet torsdag og Gui havde taget fri fra arbejde. Vi pakkede bilen og kørte af sted nordpå mod Laguinha. Et feriested ved stranden mellem Rio og Sao Paulo. Børnene blev hjemme og passede kattene.
Turen var ret interessant, idet vi kom lidt ud på landet og så mere af dette kæmpestore land. Halvvejs spise vi frokost på en tysk-ejet restaurant og blev endnu engang mindet om den store europæiske indvandring.
Turen tog godt tre timer, og den sidste halve time gik stejlt nedad. Vi var ret spændte på vejret, da det jo var deres vinter, kunne vi ikke være sikker på at det var varmt og solrigt, efter vores målestok. Det var lidt tåget undervejs, med heldigvis klarede det op da vi kom til stranden.
Området var skønt og varmere end i Jundiai. Det her var bounty-land og om sommeren var her selvfølgelig tæt af turister og meget, meget varmt. Lige nu havde vi omkring 20 grader og næsten det hele for os selv. Det var skønt at mærke varmen efter bjergenes kulde.
Sommerhuset lå i et "condominium" i anden række ned til stranden. Det havde tidligere tilhørt Claudia's mor, og var nu udbygget og simpelthen perfekt indrettet. Barbecue på terrassen og kun 50 meter til stranden. Vi kunne ikke vente med at komme ned og nyde vandet.
Vi havde nogle skønne dage dernede. Claudia og Gui tog os med på vandreture rundt langs stranden, ind og se gamle portugisiske ruiner, lidt jungle og der blev også tid til at besøge byen Ubatuba. Det var Ane meget begejstret over, da hun tydeligt kunne huske de T-shirt de fik som børn, når mormor havde været over og besøge sin søster.Selve Ubatuba var en charmerende latinamerikansk by i stærke farver og desværre også ret påvirket af den store turisme. Ikke desto mindre en ret hyggelig by.
Vi besøgte de lokale akvarium, hvor vi kunne beundre alt fra blæksprutter til pingviner, og deres terrarium hvor så på giftslanger, edderkopper og alskens kryb.
De har virkelig giftige slanger, betroede Gui Claus, mens han skulle gætte hvilken der var giftig og hvilken der var "fake": De så fuldstændig ens ud! Heldigvis var Gui uddannet i at behandle slangebid, så det var beroligende at have ham med som guide...
Claudia og Gui elskede god mad, og er fantastiske kokke. De forkælede os i den grad. Vi fik de mest lækre lokale fiskeretter og sad naturligvis også hele aftenen lang ved deres barbecue, og åd os maver til i skønne bøffer, frisk salat og god vin.
Efter de dårlige maver i Peru var det vist kun sundt! Det bedste var næsten alt det friske grønt og frugt vi fik. Efter det bankede kød, pommes frites og en klat udkogte grøntsager i Peru var det himmelsk at få så god mad!